Historien bag Kvalitetscontainer ApS begynder i 2011, hvor jeg som ung iværksætter startede min rejse med en lille enkeltmandsvirksomhed. Dengang kørte jeg selv sammen med 2-3 chauffører som underleverandør for Nordjyske og stod for levering af morgenaviser, ugeaviser, reklamer og DAO-pakker. Det gik godt, virksomheden voksede. Jeg fik flere ruter, flere biler, flere chauffører, men det hårde natarbejde, uforudsigelig arbejdsplan og regelmæssige problemer med ældre biler vejede tungt på mig.
De biler, vi brugte dengang, var primært Peugeot Partner og Citroën Berlingo - biler der er kendt for at have svage bagbroer. Efter at have med succes renoveret flere bagbroer til mine egne biler, gik det op for mig, at min ekspertise sikkert kunne være nyttig for andre! 💡 Min erfaring med kurerkørsel og mine to uafsluttede uddannelser som automekaniker og datatekniker gjorde Kvalitetsbagbro.dk til en oplagt ny retning i 2015. I dag, mange år efter, tilbyder Kvalitetsbagbro.dk ikke kun en model, men bagbroer til over 150 forskellige bilmodeller. I mere end 10 år har en stor del af Danmarks biler kørt trygt på vores bagbroer.
I 2016 fik jeg brug for ekstra plads til materialer og færdige varer og opdagede de sammenklappelige containere. De viste sig at være en genial løsning - nemme at transportere, hurtige at samle og utroligt fleksible. Endnu engang tænkte jeg, at andre virksomheder og private også kunne få glæde af dem 😁 Interessen voksede hurtigt, og i 2019, da det stod klart, at containerne var blevet et fast forretningsområde, lavede jeg den første hjemmeside og fik mine første anmeldelser på Trustpilot. Samme år blev virksomheden omdannet fra enkeltmandsvirksomhed til ApS med en startkapital på 50.000 kr. for at skabe mere tryghed og tillid hos kunderne.
Jeg holder omkostningerne nede og driver virksomheden effektivt med hjælp fra dygtige freelancere, et bogholderfirma og stabile samarbejdspartnere i transporten og produktionen, men jeg har stadig hænderne med i det meste. Det sker stadig, at kunder møder mig personligt ved levering. ☺️ Denne struktur gør det muligt at tilbyde nogle af de mest konkurrencedygtige priser i Danmark!
Fokus i alt, hvad jeg laver, har altid været på kvalitet, på at opfylde kundens behov bedst muligt og på altid at være til at få fat på – også om aftenen og i weekenderne. For mig betyder en god relation langt mere end at tjene penge; en tilfreds og taknemmelig kunde giver mig glæde og motivation til at fortsætte, udvikle min virksomhed og bidrage positivt til samfundet. Derfor har den største reklamekanal gennem årene været mund-til-mund anbefalinger og de mange positive anmeldelser på Trustpilot – både for Kvalitetsbagbro.dk og for Kvalitetscontainer.dk
Hvis du læser dette, vil jeg gerne byde dig hjerteligt velkommen til den nye version
af min hjemmeside (november 2025) og håber, du finder netop det, du leder efter!
De bedste hilsner
Yevgen llyasov (eller bare Jacob) 😊
Indehaver & Chief of Everythingㅤ
ㅤ
Kyrylo Pasiecznik
IT-konsulent & WebudviklerFast samarbejdspartner (8 år)
ㅤ
Tom Picano
Registreret revisor, FDRRevision Nordjylland ApS
Fast samarbejdspartner (7 år)